Lemvig
Fra 0 til 35 ansatte på et år
Scandic Salmon har med præcis markedsføring skabt en eksportsucces på få måneder
Nick Jensen kender alt til, hvordan man laver den perfekte røgede laks. Han har tidligere været produktionschef i firmaer, der har specialiseret sig i røget fisk. For et år siden skulle en gammel drøm om at være herre i eget hus leves ud.
Faciliteterne i Lemvig kom på plads. Laksen blev importeret fra Norge, den skæres, saltes og ryges i Lemvig og sendes derfra til slutforbrugerne.
”Jeg har altid været produktionsmand, men blev træt af at tjene penge til min chef. Jeg ville hellere knokle for at tjene dem til mig selv. Men da jeg startede op, havde jeg brug for hjælp til moms og skat osv.,” fortæller Nick Jensen. En anden helt afgørende faktor, der skulle på plads med det samme, var markedsføring.
Gennem en bekendt havde Nick Jensen hørt om Væksthus Midtjylland, og efter et møde med en vækstkonsulent blev det afklaret, at han havde brug for en vækstinvestering til rådgivning om markedsføring.
”Jeg har ingen kunder i Danmark, alt hvad vi producerer går til eksport, så jeg havde brug for ”materiale” jeg kunne dele ud på blandt andet på messer, og som appellerede til eksportkunder,” forklarer Nick Jensen, der med en ekstern konsulents rådgivning, har fået skabt en præcis og skarp profil til sit brand.
Scandic Salmon eksporterer i dag røget laks til en lang række lande i EU, men sender også laks downunder, så australierne kan nyde en laksemad med laks fra Lemvig.
Antallet er medarbejdere er vokset eksplosivt. I dag er der 35 ansatte, men det tal vokser snart til 45, og Nick Jensen planlægger samtidig at udvide produktionsarealerne med yderligere 1.500 kvadratemeter.
OM VIRKSOMHEDEN
Navn: Scandic Salmon
Antal ansatte: 35
Kommune: Lemvig
Hjemmeside: scandicsalmon.dk
Faktaboks
Udfordring
Iværksætter med erfaring som produktionsmand. Manglede viden om markedsføring i udlandet
Løsning
En rådgiver med stærk viden om profil og branding blev hentet ind via en vækstinvestering; og salgsmateriale mv. blev skærpet og præciseret
Imidt-effekt
I dag har Scandic Salmon 35 ansatte, og forventer 10 mere de kommende måneder. Samtidig står de for at udvide produktionsarealet med 1500 Kvm.